Aikido bliver nogle gange beskrevet som en "ikke-aggressiv kampkunst" - og det kan godt lyde som noget af en selvmodsigelse! Men der er faktisk en god forklaring:
Tilsammen betyder de japanske skrifttegn AI - KI - DO "vejen som får kræfterne/energierne til at mødes". Det lyder abstrakt, men er princippet bag både kampteknikkerne og bag aikido som livsfilosofi.
Rent kampteknisk prøver man at smelte sin egen energi/fokus sammen med modstanderens (der ankommer som et angreb), hvorefter man overtager kontrollen af denne nu 'forenede' energi/hensigt - og afvikler den i form af et kast eller en lås. Livsfilosofisk set tilpasser man sig den anden persons input og guider ham derefter i en mere hensigtsmæssig retning, hvor (ideelt set) hverken angriber eller forsvarer kommer til skade. Herved viser man den anden, at der er en måde at leve på, hvor et menneske kan holde sine egne grænser - ofte uden at have brug for at overskride andres.
Aikido er med andre ord ikke 'bare' en kampteknik, men en personlig udviklingsproces - baseret på mesterlære. Begynderen starter med at være uvidende (om teknikkerne og kulturen), men interesseret, og over de næste år bevæger han/hun sig i en spiral indefter - fra "legitim perifer deltagelse" (= det er helt OK ikke at vide eller kunne ret meget endnu) til en stadig større grad af 'kulturel integration': Man stiger i grader/ anseelse, men får også større forpligtelser overfor nytilkomne - forpligtelser til at guide teknisk, men også til at være et godt eksempel på ydmyghed, hensyn og respekt over for andre.
Dojo'en er således ikke blot et sted, hvor man træner, men basis for et 'praksisfællesskab' - det at være i en gruppe, hvor man med hver sin personlighed og de forskellige niveauer, hver enkelt er på lige nu, bidrager til hinandens udvikling. Den øvede guider begynderen, og bliver derved selv mere præcis i sin kunnen - fordi man nu ikke blot skal have den, men netop også formidle den (til begynderen)!
Det, man lærer, er derfor langt fra 'kun' aikido-teknikker: Man tilegner sig (og bliver en del af) en hel kultur - som omfatter ikke blot aikido, men også hovedtræk af hele den japanske civilisation. Samtidig udvikler man sig som menneske, idet man i sin egen væren ganske stille går fra at have en hobby/sport ("Jeg går til aikido") hen imod at være aikido-udøver ("Jeg dyrker aikido") - og med tiden måske endda -mester; en proces, der indebærer nye måder at være i og møde verden på. Man udvikler nye værdier, nye forståelser af andres hensigter - ja, endog nye måder at forvalte rollen som medmenneske.
Det er denne rigdom - denne udvikling og slibning af hele udøverens identitet - der gør, at aikido omtales som en kampkunst, ikke en kampsport.
(Efter "Aikido - en udviklingsproces i mesterlæreperspektiv" af Christian A. Stewart-Ferrer - shidoin, 4. dan)
Ordet "Enkaku" består af to japanske skrifttegn:
縁 – En: "Afgørende (/skelsættende/betydningsfuld) Møde (/øjeblik/begivenhed)".
覚 – Kaku: ”Bevidsthed (/Opmærksomhed/fuld mental tilstedeværelse)"
På det konkrete plan:
Hver træning i aikido – ja, endda hver eneste teknik – er et Betydningsfuldt Møde (縁) mellem tori og uke. Og i disse samspils-Øjeblikke (縁) prøver både tori og uke at være Fuldt Tilstede/Bevidste (覚) – samtidig med, at hver udførelse af en teknik gør os en lille smule mere Bevidste/Indsigtsfulde (覚) omkring aikido. Og denne Indsigt (覚) betyder, at vi går endnu bedre ind i det næste Øjeblik (træningstime/teknik) – og derved gør det næste Øjeblik endnu mere Betydningsfuldt (縁)!
På det udviklingsmæssige plan:
Mental/personlig udvikling – det at blive 'mere bevidst' – sker også overordnet set, i vores levede liv, via en vekselvirkning:
Det starter nok oftest med en Betydningsfuld Begivenhed (縁) – et menneske, man møder, eller en sætning, man falder over (og som på en eller anden måde ’sætter sig fast’ i ens sind, som om man var faldet over en vigtig puslebrik, men måske endnu ikke vidste, hvorfor den var vigtig, eller hvad den skulle bruges til).
Resultatet af denne Betydningsfulde Begivenhed (縁) er, at man bliver mere Bevidst (覚) – man begynder at tænke mere, reflektere mere, stille flere spørgsmål. Med andre ord prøver man nu at blive endnu mere Bevidst (覚).
Men: Denne stærkere Bevidsthed (覚) indebærer også, at man er mere Opmærksom (覚) på Betydningsfulde Begivenheder (縁) – og før eller senere decideret begynder at lede efter disse Begivenheder (縁), at opsøge dem.
Og derved får disse Begivenheder (縁) større effekt på én – fordi man med sin øgede Bevidsthed (覚) giver dem mere plads, og er mere aktiv i at prøve at forstå, hvad ’den næste’ Begivenhed (縁) kan give én.
Derfor giver hver ny Begivenhed (縁) større/dybere Bevidsthed (覚) – og denne dybere Bevidsthed (覚) hjælper én videre til næste Begivenhed (縁), etc., etc.
"Enkaku Dojo" har derfor to betydninger, på to planer - som begge er i spil hvert eneste øjeblik:
Copyright © 2023. Alle rettigheder forbeholdes
Webmaster: andy@enkakudojo.dk
